Taizé-sang

Gennem korte og gentagne sange skaber vi i fællesskab en tæt og resonant stemning.
Sangene er i min formidling oftest på på dansk, engelsk eller latin, teksterne er korte og simple, så alle kan være med.
Jeg akkompagnerer på et af strengeinstrumenterne på fotoet, vi sidder eller står i cirkel og synger.

Taizé er en lille by i det østlige Frankrig, hvor der siden begyndelsen af 2. Verdenskrig har været et broderfællesskab. Det økumeniske (tværkirkelige) arbejde er et af hovedpunkterne for brødrene.
Dette betyder, at de deler kirke og har gudstjenester sammen, men kommer fra forskellige kirkebaggrunde; protestanter, katolikker, anglikanere osv.
De har med tiden fået bygget en stor kirke, som flere tusinde mennesker besøger om året for at deltage i deres karakteristiske gudstjenester, hvor sangen er et bærende element for at skabe en stemning af ro og fordybelse.