Foredrag om Maria

Maria gennem tiderne

  • Fra det protestantiske udgangspunkt skal vi høre om Marias position i de andre kristne trosretninger, dykke ned igennem tiderne og tilbage til Marias forbindelse med førkristne gudinder.
  • Foredraget bunder i teologers og andre akademikeres forskning, og er således en lægmands formidling af Marias vidtforgrenede historie.
  • Det foregår med Powerpoint og lærred og varer ca 50 minutter

I den protestantiske kirke er Maria anerkendt.
I den katolske kirke er Maria vigtig.
I den ortodokse kirke er Maria essentiel.

Denne forskel er interessant, for hvordan er disse forskelle skabt?
Det har jeg gjort mit bedste for at undersøge – blandt andet gennem samtaler med præster, men mest gennem litteratur om emnet.

En sagnomspundet del af Marias afbildninger er som “Den Sorte Madonna”.

Denne afbildning har nogle kuriøse historier tilknyttet og en meget interessant oprindelse, der trækker tråde tilbage til det førkristne.